Sådan arbejder vi

Vores tilgang og tilbud
Kollegiet har en veluddannet og erfaren medarbejdergruppe, som løbende modtager faglig sparring, supervision og efteruddannelse – herunder opkvalificering i recovery-orienterede metoder. Vi arbejder med dokumenteret effekt i indsatsen for mennesker med komplekse sociale udfordringer og evaluerer løbende både faglig og organisatorisk praksis. Kollegiet deltager aktivt i ledelsesseminarer og bestyrelsesarbejde med strategisk fokus og har et stærkt fokus på at forebygge magtanvendelser og sikre trygge, respektfulde rammer. Et tæt samarbejde mellem ledelse og personale sikrer kontinuitet og kvalitet i indsatsen.
Vi samarbejder desuden med fremskudte sagsbehandlere, jobcentermedarbejdere, URUS F-ACT og Sundhedsteam, som jævnligt er til stede på Kollegiet og bidrager til en tværfaglig og koordineret indsats.

Faglig tilgang og metoder
Kollegiet anvender en bred vifte af socialfaglige og pædagogiske metoder, der understøtter borgerinddragelse, respekt og udvikling:

Relationer og fællesskab
Kollegiet lægger stor vægt på at styrke beboernes sociale netværk og forebygge ensomhed. Beboerne støttes i kontakten til familie og eksterne relationer, og der skabes løbende sociale aktiviteter – både internt og i samarbejde med det omkringliggende samfund.
Som en del af dette arbejde driver Kollegiet projektet “Tag magten tilbage”, hvor to udgående medarbejdere støtter beboere, der er på vej ud i egen bolig, i at deltage i fællesskaber og aktiviteter.



