Forinden havde Kollegiet fra opførelsen 1959 – 61 ind til sidst i 60-erne tjent som ungdomkollegium, med navnet Københavns Ungdoms- og Arbejderkollegium.
Sidst i 60-erne blev renteudgifterne på byggeriet så store, at uddannelsessøgende ikke længere havde råd til at bo på stedet – og en kortere årrække tjente Kollegiet som hjem for gæstearbejdere – fortrinsvis unge mennesker fra det sydøstlige Europa og den nære Orient.
Tankerne om at drive et hjemløsetilbud som Kollegiet var fremkommet på baggrund af et udkast fra en arbejdsgruppe med den daværende forstander fra Mændenes Hjem , Gerhard Stidsen , – i spidsen.
Kollegiet skulle ifølge disse tanker være et tilbud, hvor relativt velfungerende hjemløse, ”hjemløse light”, kunne fungere uden massiv støtte og under liberale former: Intet alkoholforbud, ingen besøgsrestriktioner, husleje på månedsbasis, ingen øvre opholdstid og hvad der var det allervigtigste, – enkeltværelser. Desuden skulle værelsesudlejningen tilstræbes at ligne det almindelige lejemarked og således at beboerne ved indflytning betalte et depositum.
Et område som yderligere gjorde Kollegiet til noget helt særligt var, at der kun skulle være medarbejdere på hverdage i dagtimerne.
I komplekset var 3 lejligheder, hvor der kunne bo medarbejdere – eller andre, til akutte nødsituationer, som derfor på skift skulle have den forpligtelse at være hjemme, når Kollegiet i øvrigt ikke var bemandet.
I de oprindelige tanker indgik ikke at det skulle være et så stort sted, men da Kollegiets bygninger var ledige til formålet og da Københavns kommune indvilligede i en driftsaftale, – ja så kunne den selvejende institution Kollegiet, Gl. Køge Landevej, åbne pr. 1/7-1973.
At bygningerne var ledige var nu så meget sagt! Her boede mange gæstearbejdere som en slags nødløsning for dog at dække nogle af driftsudgifterne. Disse blev imidlertid opsagt og henvist til et nyopført botilbud på Avedøre Holme.
Bygningsmæssigt blev ikke foretaget de store ændringer: Centralkøkkenet i blok 2´s kælder var allerede tidligere nedlagt, men der var ikke køkkenfaciliteter på gangene. Derfor blev 2 værelser midt på hver etagegang lagt sammen til et ”tekøkken”. (Det er den bygningsmæssige model der fungerer i dag). Ellers skete der ikke større indretningsmæssige forandringer.
Fra Kollegiets begyndelse som hjemløsetilbud var der ikke mange medarbejdere. Filosofien var, at når beboerne fik vilkår med egne værelser ville de få så gode forhold, at størstedelen af sig selv ville komme så meget på fode, at de kom ud i det pulserende samfundsliv igen!
Den største medarbejdergruppe var rengøringsassistenter. Deres opgave var at renholde hele molevitten, herunder også beboernes værelser. På den måde blev de for mange beboere også en slags kontaktpersoner. Desuden var der ansat en praktisk ”alt mulig mand” og en pensionist til at ordne haven. Regnskabs- og bogholderifunktionen blev ved en fuldtidsmedarbejder delt imellem Missionen blandt Hjemløse, Mændenes Hjem og Kollegiet.
Af egentlig socialpædagogisk personale var der kun forstanderen (som også var hovedkraften bag selve konceptet) og en ”afdelingsleder”. Disse 2 medarbejdere tog sig af alle visitationer, indskrivning- og udskrivning og rapportering til Københavns kommune (hvortil alle ind- og udflytninger skulle meddeles på ”stubsæt”). De måtte selvfølgelig også tage sig af alt muligt andet og her fyldte ”disciplinære samtaler” en ikke ringe del af tiden. – Det viste sig at det meget åbne tilbud ikke gik helt uden korrektioner!
I løbet af den sidste del af halvfjerdserne og den første del af firserne blev medarbejderstaben så udvidet således at der kom en ”afdelingsleder” pr. blok, et interessekontor og en receptionsmedarbejder.
Det største spring i Kollegiets udviklingshistorie skete derefter i 1995, hvor Kollegiet efter beboeres betalingsboykot og et sejt forhandlingsforløb med kommunen blev delt op således at der blev 38 herbergspladser, 110 ”bofællesskabspladser” og et dagtilbud, normeret til 140 beboere (herunder cafétilbud). Der blev ved samme lejlighed foretaget en prisdifferentiering som et resultat af betalingsboykotten.
Siden er denne prisdifferentiering ophørt igennem en overgangsperiode og således at det derved opståede provenu kunne benyttes til en større socialpædagogisk indsats i boafsnittet. Dette har medført en forøgelse af medarbejderstaben på 2 -3 medarbejdere.
I 2005 blev Kollegiets indsats udvidet med et opgangsfællesskab i Glumsøparken.
Igennem hele udviklingsforløbet har vi tilpasset indsatsen efter de krav der generelt er stillet af staten og kommunen indenfor hjemløseområdet. Ikke fordi vi altid har været enige, men fordi vi ikke har vurderet at driften ville kunne klares uden en kommunal driftsoverenskomst og deraf følgende økonomisk støtte.
Medarbejderne, som fra begyndelsen for langt størstedelens vedkommende var uden egentlige faglige uddannelser, er igennem hele historien blevet ajourført ved kurser og efteruddannelse – og når vi har haft mulighed for udvidelse af medarbejderstaben er det tilstræbt at ansætte medarbejdere med en faglig relevant uddannelse.
Skrevet af tidligere forstander Arne Jacobsen
